Da Englænderne tog fejl
      

Det var i året 1944 og jeg boede  med min mand Jens Peter Thygesen og vore tre børn, Henry, Børge og Villy, på en lille ejendom, der hed "Mosebo", ved kanten af  Bølling sø området ved Moselund.  

Drengene var små og den yngste Villy, var født året før i 1943, Henry i 1936 og Børge i 1938. Mosebo var et beskedent landsted med 2 længer og med beboelse i den ene længe og plads til lidt dyr i den anden.
 
Jens Peter havde startet tørveproduktion i den tilhørende mose i Bøllingsø nedenfor ejendommen. Livet gik sin næsten vante gang og selvom Danmark var i krig, mærkede vi ikke meget til det og heller ikke tyskerne, som havde besat landet.
 
Engang imellem hørte vi ganske vist flyvemaskiner, men det virkede ikke som om det var tæt på os. En nat vågnede vi imidlertid ved voldsom motorlarm fra fly, der fløj lavt hen over vores ejendom. Det var meget uhyggeligt syntes jeg og det var som om krigen pludselig var kommet tættere på os.
 
Lidt efter at trøveproduktionen var gået igang næste dag, kom Jens Peter hjem og fortalte hvad der var sket. Larmen vi havde hørt om natten viste det sig at komme fra store engelske transportfly, der havde kastet våben og andet udstyr til modstandsfolk, ned i vores mose.  Jeg frygtede at tyskerne kom og lavede husundersøgelse, så jeg bad Jens Peter om ikke at tage noget med hjem.
 
Der blev hurtigt hektisk travlhed omkring os - folk fra Moselund, havde opdaget hvad der var hændt og og kom hastende gennem ejendommen og ned til
 
mosen, for at se om der var noget at bjærge sig - og det var der.  Nogle kom med hastigt sammenrullede faldskærme, som jeg ved der blev syet fine skjorter 
af, andre kom med forskellige ting der  var tiltænkt modstandsfolkene.
Selve våbnene 
 og amunitionen blev hastigt skjult under tørvemulden og senere afhentet af modstandsfolkene.
 
Det var en farlig anstalt, som man sagde dengang.  Jeg stod med Villy på 1 år på armen og overvejede om jeg skulle flygte med børnene.  Jeg var overbevist om at nu kom tyskerne snart og man havde jo hørt de vildeste rygter om hvad de kunne finde på at gøre ved folk. Efterhånden fald der ro over det hele igen og tyskerne - dem så vi ikke noget til.
 
Det viste sig at Englænderne havde taget fejl af vores mark ned til mosen og nedkastningsstedet. Jens Peter havde lavet en indhegning med elektrisk hegn til vore dyr og et sted sprang der en gnist hvergang stødet kom i hegnet.  Flyverne havde taget fejl og troet at gnisten fra hegnet, var signalet til at markere nedkastningsstedet - det egentlige sted i det nærliggende Bjeldskovdal.
 
Modstandsfolkene fandt dog hurtigt ud af hvor tingene var havnet og var hurtige til at få containerne med udstyret fjernet fra mosen. Så det meste havnede alligevel i de "rigtige" hænder.
 
 
Metha Thygesen
TILBAGE