Lektion 25 - Øjenåbner
   
Photoshop Elements 6 er anvendt
   
   
   
 
   
Billedet her er taget i 1985 og nærmest et skoleeksempel på hvordan man ikke skal lave gruppebilleder.  Rodet baggrund og kun egentlig kontakt til den forreste person. Damen til højre har lukket øjnene - og det vil jeg prøve at gøre noget ved.





Jeg starter med at forstørre billedet op til 400 % - det giver bedre overblik. Herefter vælger jeg markeringsværk- tøjet Eliptical Marque Tool og markerer højre øje (til venstre for os) på manden bagest. Klikker Ctrl + C og nu er mandens øje men øjenvipper og øjenlåg kopieret og ligger i udklipsholderen.
   
   
   

   
   
   
Nu vælger jeg værktøjet Move Tool og klikker Ctrl + V - nu er øjet indsat i billedet og jeg klikker og holder  Venstre  museknap nede, medens jeg trækker øjet over på damens højre øje. Derefter gentager jeg proceduren med det andet øje.
 
 




Til sidst skal øjnene integreres bedre - tilpasses i størrelse til damen og lidt af de mørke skygger klones væk. Desuden trænger farverne til lidt justering med Color Curves og Shadow / Highlights.  Lampen og skyggen er klonet væk.







Til allersidst vil jeg beskære billedet for at fjerne lidt af den rodede baggrund.
   
   
 




Det gamle foto egner sig fortrinligt til konvertering til S/H eller Sephia...





TILBAGE