Lektion 4 - lav dit eget flood filter
   
Photoshop Elements 6
 
 
 
 
 
Flood filteret er rigtig sjovt at lege med og der finde selvfølgelig færdige Flood filtre der kan købes,
som på månebilledet herunder - meen det er nu sjovere at lave det selv.                                           
   
   

   
   
   
   
1: Begynd med at fotografer noget vand, gerne med lidt bølger, som her fra en å i mit nabolag
   
   
     

   
   
   
2: Åbn dit billede du vil bruge flood filteret på - jeg har valgt blomsten fra en pralbønne til eksempel. Hold Ctrl tasten nede medens du klikker på A og derefter C - nu er billedet kopieret og kopien ligger i udklipsholderen. Det kan du desværre ikke se nogen steder, men du ved det bare.
   
   

   
   
   
3: Vi skal nu lave en spejling af blomsten.  Vælg Image > Resize og Canvas size - nu åbner dette vindue:
   

   
   
  4: Indtast højden på dit billede i Height og klik på den midterste af de 3 øverste pile i Anchor for at lægge til kun i bunden.
   
   
   
Nu ser det sådan ud:


   
   
   
5: Nu skal vi bruge kopien der ligger i udklipsholderen - hold Ctrl tasten ned og klik V - nu er billedet indsat, men det skal spejlvendes, så tag fat med pilen i det øverste håndtag på det indsatte billede - og træk med venstre musetast nede, overkanten på billedet ned - juster til den indsatte kopi fylder hele det hvide felt.
   
   
Nu ser det sådan ud:

   
   
   
6: Du har nu to lag i Layers paletten i højre side - marker Layer 1 og sæt Opasity til ca 62 - så det hvide underlag skinner igennem.  Klik nu på Layer øverst i menuen og Flatten Image. Nu er billederne lagt sammen til ét.
   
7: Hold nu Ctrl tasten nede og klik A + C for at kopiere det til udklipsholderen - åbn herefter dit billede af vandet og hold igen Ctrl tasten nede og klik V for at indsætte billedet fra udklipsholderen ovenpå vandbilledet.
   
8: Nu vælger du viskelæderværktøjet Eraser tool i menuen i venstre side. Vælg en penselstørrelse på ca 250 pixel og sæt Opasity til 40. Nu maler du henover Layer 1 med viskelæderet - og voila - nu ses vandet igennem og det ser nogenlunde sådan ud - Flood Filtreret. :o)
   
Er du ikke tilfreds endnu så leg lidt med lys, kontrast, farver og eksperimenter også med Opasity på Eraser Tool og bliv ved med at prøve indtil du er tilfreds...
   
   
   

   
   
Rigtig god fornøjelse -  Bemærk - i tidligere udgaver af Photoshop Elements,  trækker du blot blomsterbilledet ind ovenpå vandbilledet med musen og så åbner PSE aut. et nyt lag med det. Faktisk lidt smartere.
   


 
TILBAGE