Grethe's side

Jeg er født 1941 i Kampestenshuset , som den sidste af børneflokken...

BARNDOMMEN

Jeg voksede op med to drenge. Tørvemosen fyldte en stor del i både i vore forældres og vi børns liv. (Nu i 2004 er der ved at blive lavet sø i tørvemosen - "Bøllingsø"). Jeg, vi, havde en dejlig barndom, med gode og kærlige forældre, der tog hånd om os børn. Nok havde vi pligter, men tid til leg og hygge sammen var der også. Som 14 årig kom jeg ud at tjene som pige i huset. Jeg fik 150 kr. om måned-en - det var i 1955 - 56. Derefter kom jeg på fabrik i Ikast, som sypige til 1,50 kr. i timen. I 1962 blev jeg gift med Werner Gjødvad, og vi fik to piger -  Ulla, født i 1964 og Pia, i 1967.

SKOLEN

Min skolegang startede i 1948. Min første skoledag husker jeg ikke. Jeg gik i skole i Engesvang, i den gamle skole der lå inde ved kirken. Det var kun hveranden dag og jeg havde ca 5 km. til skole og jeg gik der alle syv år. Når jeg havde fri fra skole rejste jeg tørv, og i min sommerferie tjente jeg penge til en ny cykel. Det var usædvanligt at have en ny cykel inden man blev konfirmeret. Første og anden klasse gik sammen, tredie, fjerde klasse samt femte, sjette og syvende sammen.

De to første år var ved frk. Nielsen, hyggeligt, stille, vi sang inden vi gik hjem. Sommetider hjalp vi børn hende i haven og med at bære tørv ind så der kunne blive fyret i kakkelovnen. Vi fik en ny lærer og en brat opvågnen derefter. Det var kæft, trit og holde mund, der skulle være ro i klassen. Når skoledagen var forbi, var det ikke med sang vi sluttede dagen. Så blev der råbt: Rejs jer op, farvel pil af. Det måtte højst tage 30 cekunder inden vi var ude af klasseværelset, ellers fik vi fire sider som vi skulle skrive hjemme.

Jeg har både gode og dårlige minder fra min skoletid, samt minder om gode og mindre gode lærere. Vi havde en lærer som råbte til os børn, "Det er fandeme ikke til at lære sådan en flok idioter noget.

Vi sagde De, Frk. og Hr. til vores lærer. Når vi mødte dem udenfor skolen hilste vi, nejede og bukkede. Vi skulle lære udenad, kongerækken, salmevers og bibelhistorie, det var vigtige ting at lære. Kunne vi ikke vore ting, fik man dunk af en bog oven i hovedet, eller ryk i håret, nakkehåret eller fire sider. En gan om året, til eksamen før sommerferien kom sognerådet og præsten for at høre os.

Det var ikke tilladt at opholde sig i skolestuen i frikvarteret.

 

Vores skoleborde var bygget sammen med en bænk som vi sad to ved. Skulle drengen straffes for et eller andet, blev de sat over til en pige, at pigerne så også blev straffet, hvem tog sig af det. Ville man noget ragte man armen op, og ventede til man blev spurgt, der kunne godt gå lang tid. En gang om året var vi på udflugt. Vi havde madpakke og saftevand med. Vi var med bus eller tog til Hampen sø eller Himmelbjerget. Det sidste år i skolen var vi på Fanø, det var en stor oplevelse at rejse så langt, og sejle. Der blev gjort forskel på om børn kom fra små eller store hjem. Børnene fra store (rige) hjem kunne der nemmere bæres over med. Efter 4-5 klasse blev de som regel flyttet til en skole i Silkeborg.EN DAG I MOSEN

Vi startede kl. 7.00 mor, Ernst, Ove og jeg. Far arbejdede også i tørve-mosen. Vores mor holdt styr på os. Vi rejste 5 tusinde tørv den dag vi er i skole og 20 tusinde den dag vi ikke var i skole. Passer vi vores arbejde, kan vi være færdige ved 2 tiden. Men sommetider er der ting der er sjovere end at rejse tørv, f.eks. køre med lastbilerne der henter tørvene på pladsen og kører dem op til stationen i Moselund eller Engesvang, hvor de bliver læsset på banevogne. Eller også køre en tur med "Grisen", det hed det lokomotiv der kørte med vognene efter dynd ude fra mosen og op til tørveværket, hvor det kommer i en æltemaskine sammen med vand, så kom det på en vogn, der kørte det ud på tørvepladsen. En vogn med skæreforme kørte hen over dynden og formede den som tørv. Når dynden var tør skulle tørvene rejses og hvis de var våde blev de skruet op ligesom et kræmmerhus, eller sat i stakke som når man stakker træ.

Der skete mange sjove og spændende ting i tørvemosen. Dagene var aldrig ens og vi fik altid vore tørv rejst, før eller siden på dagen. Så vidt jeg husker fik vi 1 kr. for at rejse tusind tørv. Det var dengang det kostede 75 øre at komme i biografen i Engesvang.

Vi arbejdede for Hans Henriksen på Moselundgård, som ejede tørve-værket "Bisserværket" hvor vi arbejdede og "Polakværket" og "Søværket". Der var flere tørveværker ejet af andre. Mange familier arbejdede i tørvemosen. Der kom folk rejsende udefra, for at arbejde i tørvemosen, og de boede hos private. Lørdag tog de hjem, for at komme igen søndag aften. De første der arbejdede i tørvemosen var Polakker. Men det er en anden historie, lidt ældre end min.

Oktober 2004 - Grethe Würtz


TILBAGE