Jens Peter's navnebog

Jeg har arvet en bog fra far, hvor han bl.a. har skrevet en masse øgenavne ned. Det er formentlig personer fra Moselund - Engesvang området og jeg er sikker på der ligger en masse sjove fortællinger bag. Hvis nogen kender til det, kunne det være interessant at få dette med.

Send mig evt. historier om disse - så bliver de bragt her på siden - blot det ikke virker anstødeligt på evt. efterkommere.

Her følger navnene: 

Pjalt Kristian - Bette fanden - Bøh Lars - Niels Bøh -        Æ Bette Svensker - Kræn Avlskal - Jens Peter Rødhuer - Vupti Gine - Sture Laust - Søren Sult - Jens Kjesten - Kyvling Anders - Swot Klaus - Røde Anders - Sture Gert - Pe Kalv - Pe Spælmand - Kristian Bæjstefåe - Lång Tomas - Bette Stine - Pe Hyskensild - Fis Jakob - Laura Fummeltot (Persille) -Band Wolle - Karl Lovtmand - Lynsmeden - Jørn Pot - Niels Kong - Kristian Knøs - Den gammel Knøs - Mi søn Thomas - æ Hvæsmand - Konsulen - Pe hat - Kristian Buller - Rasmus Færk - Blind Jens - Bette kuen - Tine Top - Jens Spælmand - Hjerte ni - Rasmus mannepeng  -   Farbror røv  -  fru Nokke -    Thomas Towgång  -  Frøken Tippe  -  Hans Kvast.
   
   
Jeg har modtaget nedenstående fra L. P. Simonsen
   

Jeg boede i Engesvang fra 1952 til 1970 og har gået i skole og er konfirmeret der. Min bedstefar gik under navnet Søren Sømand, og min far hedder Gunnar (bor i dag i Amerika) og min mor hed Mona

Jeg husker flere af navnene og en del af personerne, selv om jeg ikke har hørt dem eller tænkt på dem i over 30 år.

Jeg ved ikke om du selv kender disse personer eller ved noget om dem, men her er i hvert fald hvad jeg ved

Pjalt Kristian havde en lastbil og udførte opgaver for folk med den. Jeg var jo kun en dreng, men jeg har en fornemmelse af at han var meget fattig og ikke rigtig blev regnet for "noget. Jeg husker ham som en meget rar mand..

Pe Hat var foderstofhandler og var kendt for at kunne konsumere temmelig store mængder alkohol. Han havde et heftigt temperament og man skulle ikke komme på tværs af ham og han brød sig især ikke om sit øgenavn. Han havde en søn der blev kaldt Preben Tuborg, hvis søn Stefan yndede at sige, "at hans far ku' drik' 30 bajere ujen å pes"

Niels Kong' var gårdejer, jeg tror nok hans øgenavn kom af at han ikke havde for vane at sætte sit lys under en skæppe. Han havde en datter Lisbeth som blev gift med Johan som kom fra Sønderjylland.

Lars Bøh var en lokal alkonoliker og hans søn Niels Bøh ligeså hvis sønner også fik det lidet flatterende navn og rygte. Tilnavnet stammer fra at Lars engang stjal en ko. Han måtte så en tur i retten, hvor han forklarede, at han havde fundet et stykke kotøjr i vejgrøften, og da han kom hjem opdagede han til sin store overraskelse at der var en ko i den anden ende! Jeg har gået i skole med børnene, og især en af sønnerne slægtede faren på, jeg ved ikke med de andre eller hvor de er i dag.

Æ Hvæsmand, jeg tror nok han havde været i krig og havde faet giftgas i lungerne, men jeg er ikke sikker.

Bette Fanden var en lille bitte mand, som jeg kørte med aviser til. Han boede alene, og jeg tror ikke han havde nogen stor omgangskreds. Han sagde ikke meget, men betalte sin avis og så var det det.

Kristian Buller (Jensen?) kørte jeg også med aviser til. Han havde to sønner Lindy og Franklin og var glad for biler og motorcykler, især amerikanske, tror jeg. Han var faktisk i fjernsynet for ikke så længe siden.

Band Wolle hed vist nok sådan på grund af sit yderst farverige sprog.

Jeg kan også kende flere andre navne, men kan i dag ikke sætte ansigter eller 

OVERSIGTEN