Metha's side
Opdateret marts 2018
Jeg er født i Kampestenshuset i Moselund, i 1918, som nr. 2 i flokken og døbt Metha Marie Würtz. Det dejlige  gamle kampestenshus, er nu saneret for at give plads til noget nyt.  Et smukt historisk hus, der var hovedbygning til det gamle Moselundgård. Det var med vemod jeg erfarede, at det var saneret, det var jo velholdt, slet ikke saneringsmodent.
BARNDOMMEN
Jeg mindes min barndom i Kampestenshuset med glæde. Det var et godt sted at vokse op. Der var noget særligt over vores familie. Der var tryghed og kærlighed til alle selvom vi var mange. Der var stor solidaritet og samhørighed. Vi løftede alle i flok. Vi var altid sammen om arbejdet. Specielt mor var særlig opmærksom på alle. Som når Dea og jeg kom hjem fra skole, sagde hun ofte ”stræb op og hjælp far”. Hun vidste nemlig, at hvis vi hjalp far, kunne han nå, at komme over på Moselund Station og få noget koldt vand at drikke, inden kusken kom med det næste læs. Far læssede tørv i banevogne ved Moselund Station. Far brugte en greb , men den kunne vi børn ikke klare, så vi brugte hænderne. Og når vi kom hjem skulle vi skynde os at fylde tørvekassen og vandspanden. Hvis ikke de var fyldte, når far kom hjem, ville han gøre det. Og hun vidste jo, at han var træt når han kom hjem.

Den store opmærksomhed og omsorg over for alle gjaldt ikke kun inden for familien, der var også altid overskud til at hjælpe andre og der var altid plads til en mere i huset. Oveni alt dette havde mor også overskud til at gå ud som kogekone, især om vinteren. Og der var tit bud efter hende, både til barnedåb og festlige lejligheder, men også når nogen skulle lægges i kisten. Jeg ser tydeligt billedet af mor for mig, når hun skulle afsted om aftenen, og hun gik med flagermuslygten op ad bakken mod Moselund. De gode egenskaber er måske gået i arv til vi børn. Det giver da stof til eftertanke, at der blandt os søskende ikke har været en eneste skilsmisse. Noget der ellers er så almindelig i dag.

HVERDAGEN 

Hverdagen i Kampestenshuset gik med arbejde i mosen fra 6 morgen til 6 aften. Kun afbrudt af en halv times pause formiddag og eftermiddag og en times middagspause. Lørdag havde vi dog fri klokken 5. Mor gik også med i mosen hver dag og hun gik kun fra os når hun skulle hjem for at gøre mad klar til os. Søndagen, som egentlig skulle være ugens fridag, brugte far sammen med vi børn til at ordne have for frk. Madsen, som havde købmandsbutik i Mose-lund.

Mor hakkede det kød, hun havde købt hos slagteren om lørdagen. Når det var hakket og gjort klar blev det hejset ned i brønden i en spand. Det blev hejst helt ned til vandoverfladen, for her var koldt og ingen fluer og så kunne det holde sig hele ugen til slagteren kom igen. Og så skulle der vaskes tøj i vaskehuset med gruekedel og vaskebræt. Vi kunne gå i det samme tøj i en uge. Og bad blev det også kun til en gang om ugen. Det foregik i et trækar i køkken-et, hvor der blev varmet vand. Og så var det med at være hurtig, for at komme først i karret, for vi brugte alle det samme vand. Heldigvis var vi jo ikke hjemme alle 13 på samme tid.

SKOLEN
Som 7-årig begyndte jeg i skole. Jeg gik i skole hver anden dag fra klokken 7 til 1 om sommeren og fra klokken 9 til 3 om vinteren. Se allerede dengang var sommertiden indført i skolen. Jeg gik i skole i syv år. Der var kun seks klas-ser, så vi skulle alle gå to år i en af klasserne. Vi skulle gå de 3 - 4 km i skole i alt slags vejr. Om vinteren når sneen lå højest måtte mor ofte give os strømper udenpå skoene for at sneen ikke skulle klumpe under fødderne og vi måt-te gå over markerne, når driverne på vejen var for høje. Jeg var glad for at gå i skole, det betragtedes jo nærmest som en fridag.

UD AT TJENE

Det første sted jeg skulle tjene var hos frk. Madsen. Emma og jeg skulle dele pladsen og arbejdede på skift hver anden dag, når vi ikke var i skole. Emma var jo lidt ældre end mig, så vi gik jo ikke i samme klasse og når jeg var i skole havde Emma fri - og omvendt, så vi kunne jo nemt deles om pladsen, og frk. Madsen havde hjælp hver dag.  Vi skulle bære brænde til alle kakkelovnene i alle rum, fylde vandspande op, gøre rent, pudse fodtøj og sølvtøj m.v. Vi fik hver 4 kr. om måneden, som gik af på købmandsregningen.

Vi havde også en del barnepigejobs. Dea og jeg passede ofte de 5 børn, hos Svend Poulsen i Mosebo og fik 50 øre for en hel aften og den halve nat.Som 12-årig kom jeg for første gang ud og tjene, hvor jeg skulle bo hos familien. Det var hos Kirstine og Niels Anker i Moselund By. Det var første gang jeg skulle sove ude og jeg savnede min familie meget. Der var jo heldigvis ikke så langt hjem, så jeg kunne hurtigt smutte hjem og hilse på. Detnæste sted jeg skulle tjene var hos Karoline og Jens Peter Høgh. Her skulle jeg arbejde gratis i et halvt år for at få min konfirmationskjole, som Karoline skulle sy. Selvom om jeg kun skulle have kjolen, var de så flinke, at de også forærede mig et par sko. Hos Karoline og Jens Peter skulle jeg sove sammen med deres voksne datter, Marie. Og hver dag skulle jeg trække deres ko hjem fra græs. Det var simpelthen det værste, jeg var så flov, når jeg skulle trække med koen helt nede fra Strøelsesfabrikken.

Som 14-årig blev jeg konfirmeret og derefter tjente jeg, et par måneder, hos en dame ovre i Bøllingsø. Herfra kunne jeg se hjem og jeg husker tydelig, at når jeg gik om bag huset for at tømme askeskuffen, kunne jeg se skygger hjemme ved huset. Og jeg var overbevist om, at det var mor jeg så. Jeg havde en forfærdelig hjemve.

Så tjente jeg hos en familie med 3 børn i Ikast. Jeg havde kun fri hver anden søndag eftermiddag, juleaften og 1. juledag og der var ikke noget der hed sommerferie. Det var det længste jeg havde været hjemmefra. Jeg længtes sådan hjem og det var forfærdelig at skulle af sted igen, når jeg havde været hjemme en søndag.

PÅ STJERNEN

Efter Ikast kom jeg til Afholdshotellet (Stjernen) i Engesvang. Her tjente jeg 20 kr. om måneden plus drikkepenge. Og engang sognerådet holdt møde fik jeg af formanden Emil 10 kr. i drikkepenge. Det var jo en hel formue, men jeg måtte også kvittere for dem og love at  jeg ikke ville sige det til nogen. På Stjernen var julen den værste tid, for der var så mange foreninger der holdt juletræsfest.  Det var nogle lange dage hvor der ikke blev lukket før meget sent om aftenen. Og så skulle der ryddes op, fejes og vaskes gulv. Der var nogle tørvebisser, der til daglig var stamgæster på Stjernen, og der var godt gang i både snus og kardus, så de brugte spytbakkerne flittigt – og disse skulle så tømmes om aftenen, hvilket foregik på fejeblad, med strakt arm, og så ud i gården, hvor der blev smidt en spand vand over dem, så de var rene til bisserne kom næste dag.

Det sidste sted jeg tjente, inden jeg blev gift, var hos Kirsten og Mads Dahl i Engesvang. Deres søn havde en fabrik, hvor jeg hver morgen skulle over og fyre op til damerne kom og skulle sy. Og når jeg var færdig i huset skulle jeg igen over og hjælpe til på fabrikken. Familien havde en hund, der hed Hitler. Den vogtede på fabrikken om natten, og når jeg kom om morgenen, gøede den forfærdeligt og jeg turde ikke gå ind før jeg længe havde talt beroligende til den.

ÆGTESKABET

Som 18-årig blev jeg gift med Jens Peter , og vi flytter sammen i en lejlighed i hjørnebygningen i Moselund. Vi får sammen 4 børn. Efter 40 års ægteskab dør Jens Peter, som 63-årig, af en kræftsygdom.

I dag er jeg 100 år og bor på Lysbro Plejecenter. 

marts 2018 / Metha

TILBAGE

oversigten