Moselund, oprindelig kun en hedeby, nu er den en industriby

Konsul Steenberg fra Randers, der købte Moselundgaard i 1873 fik banen til at gaa over gårdens areal.  
 
 

Moselundgaard i Engesvang sogn er en meget gammel gaard, over 400 aar tilbage ihvert fald. Den hørte i sin tid under Silkeborg  len og laa dengang i Funder sogn, men har hørt til Engesvang sogn, siden dette sogn blev oprettet. Fra Moselund var der i tidligere tid 5 mil til nærmeste købstad, Viborg, og med de køretøjer, man dengang havde til raadighed, varede en Viborgrejse med 3 tdr. korn tre hele dage. I betraktning af, hvor vanskeligt det  var at omsætte avlen, var gaarden næppe 1000 rigsdaler værd.

* Enkel levevis

Der var paa Moselundgaard, som paa andre hedegaarde paa den tid, en meget enkel levevis. Om sommeren arbejdedes der i marken, om vinteren snoede husbonden reb af svinehaar, skar træskeer, bandt koste eller brugte snedkerværktøjet. Sønnerne arbejdede i tærskeloen, hakkelseshuset eller på møddingstedet, og husmoderen besørgede madlavningen, brygning og bagning. Hver stund, der var levnet hende, bandt eller spandt hun, og også døtrene spandt eller kartede. Ved maaltiderne blev der langet til det fælles madfad, efter at husbonden havde bedt bordbøn. På vinteraftener sad alle med deres strikkestrømpe, og der kunne undertiden komme naboer paa besøg for at berette nyt.

* Silkeborg opstaar

Men i midten af 1800-tallet begyndte forholdet at ændre sig. Der kom stærkere røre i den afsides liggende hedeegn. Viborg - Kolding landevej blev anlagt og indgrøftedes, saa færdslen kunne foregaa bekvemt og uden, også ved nattetid.

Handelspladsen Silkeborg blev oprettet, og chausseen Silkeborg - Herning blev anlagt. Det blev lettere for hedebønderne at sælge deres produkter nu, da de havde handelspladsen ret nær og de fik lettere ved at færdes, da vejen var kommet. 

   

I 1862 blev Moselundgaard på auktion solgt til godsejer Beck paa Dalbygaard. Moselundgaard havde bl.a. andel i Bøllingsø, og da søen i 1873 var udtørret af et interessentselskab, (interessent-skab, red.) fik Moselundgaard som sin part af søbunden 45 tdr. land af det udtørrede areal foruden andel i 3000 rigsdaler.



* Tørvenes tid begynder

Samme aar solgtes Moselundgaard til konsul Steenberg fra Randers for 35.000 rigsdaler. Han øjnede i de store tørvemoser betydelige rigdomme, hvis den projekterede jernbane fra Silkeborg til Herning ville komme til at gaa over gaardens jord, og han tilbød derfor De danske Statsbaner et vist kvantum tørv aarligt at fragte fra gaarden, hvis man ville lade banen slaa en bue ind om Moselund og oprette en station der.

Det skete ogsaa, og det blev senere en af de virkelig gode tørvestationer, hvorfra der aarligt fragtedes mange tusinde tons tørv. Det var i sommeren 1877, jernbanen blev aabnet, men allerede om foraaret havde konsulen bygget en stor tørvefabrik. Maskinerne alene, deriblandt en dampmaskine med 35 hestekræfter, kostede 60.000 kr. Fra midt i maj til sidst i juli var der beskæftiget 150 polakker og tyskere ved tørvefabrikken .

* Voksende industriby

I 1922 overtoges foretagendet af fabrikant Rasmus Frederik Henriksen, der allered i 1907 var ansat paa Moselundgaard som planter og i 1908 blev bestyrer. Det blev tørvene og jernbanen, der omdannede Moselund fra en gammel gaard til en stadig voksende industriby. 

Under den første verdenskrig tog tørve-produktionen et voldsomt opsving, ligesom der i mosen byggedes to tørvestrøelsesfabrikker, den ene af A/S Phønix (men den kom aldrig igang), den anden af A/S Moselund Tørvefabrikker, og den er endnu  i drift. Produktionen af tørvestrøelse udgør aarligt ca. 2500 tons.

Efter den anden verdenskrig var produktionen af tørv ca. 13 - 15 mill. stk. aarligt.

I 1940 omkom fabrikant Henriksen ved en mosebrand, og virk-somheden overgik i 1941  til A/S Moselund Tørvefabrikker under ledelse af sønnen, fabrikant Hans Henriksen. Til Moselundgaard hører nu ca. 700 tdr. land, deraf ca 100 tdr. ld. højmose, 150 tdr. land mark og kultiveret mose, 200 tdr. land plantage og skov, 100 tdr. land læggeplads og resten afgravet mose og hede. Der er 2 tørvestrøelsesfabrikker og 5 tørveværker.    

artikel i AVISEN 25. marts 1959, af A. Hvidager.

oversigten