Webmaster's side

På opfordring skal jeg her fortælle lidt om mig selv og baggrunden for hjemmesiden Kampestenshuset.dk 

 
Jeg er nr. 3 af
Metha's fire børn, og er kommet i Kampestenshuset, så længe jeg kan huske. Der var godt nok gang i den når børn og børnebørn gæstede Kampestenshuset. Også i det lille lokum Emanuel havde anbragt i et hjørne af køkkenhaven. Jeg tror ikke spanden blev båret ret langt væk, når den skulle tømmes. Ihvertfald har jeg aldrig set så frodig en køkkenhave. Ane, husker jeg som, en der altid var i køkkenet - altid gæstfri og kaffe på kanden, og utrolig arbejdsom selv op i en høj alder.

Og Emanuel - han sagde ikke så meget, men han hørte jo heller  ikke så godt. Han var et begavet menneske og var godt inde i hvor verdens-begivenhederne foregik. Vi kan bl.a. læse om ham i historiebøgerne.

Hvorfor nu denne interesse for Kampestenshuset? For det første for at bevare mindet om Ane og Emanuel, for os selv og vore efterkommere. Og for det andet for at bøde lidt på en katastrofe af format, som det var at give tilladelse til at Kampestenshuset blev revet ned.  Se engang på historien om Kampestenshuset og Moselundgård. Og jeg ved fra min søn Robert, at han glæder sig over at kunne vise sine børn, hvem vi er og hvor vi har vores rødder.   

Meen en vægtig årsag er også at jeg gerne vil glæde min gamle mor - og hendes søskende - og så er der jo lige det med mine fætre og kusiner og deres børn. Vi har alt for travlt med vort eget liv og interesser, til egentlig at have tid til at holde forbindelsen vedlige med hinanden. Og så er der jo også lige det med komunikationen - hvor er det nu lige...

Måske kan internettet hjælpe os til at holde forbindelsen. Én har foreslået at vi opretter en mailliste, så vi kan holde hinanden orien-teret om ting og sager i familien, ligesom jeg kan maile jer når - hjemmesiden "Kampestenshuset" opdateres.  Internettet er jo tilsyneladende den måde man nemmest komunikerer på idag.     Vi kan kontakte hinanden, når vi bedst  har tid, lyst og lejlighed.

Som man kan se på siden med Kampestenshuset, har jeg fotograferet det tilbage i 1960'erne og 70'erne. På det sidste billede er det min kone Ketty, der sidder på bænken foran Kampe-stenshuset, med ryggen mod køkkenhaven, så vidt jeg husker er det mor Metha, der sidder ved siden af.

Jeg husker, for ikke så længe siden, at mor og mig var på besøg hos Lis og Olfert, i Bording. Det var hyggeligt med kaffe og rund-stykker. Olfert fortalte historier fra Kampestenshuset. En af dem var om nogen i familien bl.a. Olfert selv og Peter, der sad og spillede kort i køkkenet. Spillet er godt igang og der er penge på bordet. Pludselig ryger døren til gangen op... nå, men det må Olfert hellere selv fortælle.

Tilbage er kun at sige, at jeg er meget glad for den positive modtagelse, som hjemmesiden har fået - helt ærligt, det var et større arbejde end jeg havde regnet med, men også utrolig interessant - og overraskende ind imellem.

Villy
oversigten