VILLY's DAG  - 

en dag i barndommen...

Side 1
Jeg husker tilbage til da jeg var ca 5 år. Vi boede i Silkeborg opland hvor far havde købt en lille land- ejendom i 1948.

BARNDOMSHJEMMET
 
Minderne fra mit barndomshjem er fyldt med sang og musik, ikke mindst når mors familie kom på besøg - det hændt tit husker jeg og så var der gang i den.
Far kunne godt lide at underholde familien med sit oktavspil på klaveret, medens han sang "Lad tonerne fortælle eller den mere muntre "Klokken bliver nul".
   
Han prøvede også at lære os 4 børn at synge, så vi kunne synge "Moselunds Pris" (Londonderry Air) for familien. Det gik nu altid i kage, for Moselunds pris, kan man ikke optræde med for Würtz familien - for her synger alle med af karsken bælg, så al spekuleren i flerstemmig sang druknede totalt.

MUSIKKEN

Ja, og det var faktisk meningen at "min dag" skal handle om - musik. Nu var det jo mest Henry, min ældste bror, der blev gjort noget ud af musikalsk. Han fik undervisning i sang og klaverspil. Jeg tror nok far tog ham med, når han selv fik sangundervisning hos Messél, som sanglæreren vistnok hed.
Henry er jo født i 1936 og Børge i 1938  –  og jeg i 1943, så jeg er jo noget bagud i forhold til dem og det var begrænset hvad vi havde sammen. Men jeg udviklede et vist forretningstalent, da de begyndte at gå til bal. Dengang skulle skoene jo pudses - blanke - og det gjorde jeg gerne - for en krone.
   
Der var jo ikke noget der hed lommepenge, selvom det var fluks hjem og tage del i arbejdet efter skoletid. Men søndag hændte det at jeg kunne lave en skilling ved at samle metalaffald som blev kørt ud på losse-pladsen i Funderholme, fra et jernstøberi i Silkeborg. Metalstumperne var blandet med noget kulsort støbesand, så jeg ved ikke lige hvor populært det var hos mor Metha, men hun sagde nu aldrig noget til det.
 
Men  jeg må jo have skrabet lidt penge sammen, for jeg fik købt en trompet af en skolekammerat fra Funder, der hed Ole.  Jeg ved ikke om han følte sig snydt, men i hvert fald ville han senere banke mig og var fulgt efter mig helt til Funderholme en dag. 

SLAGSMÅLET

Uheldigvis for ham, så var min kusine Grethe fra Moselund, på besøg hos os og der var altså ikke nogen der skulle røre hendes fætter – så pludselig kom hun farende med mors gulvskrubbe, mens Ole og mig sloges udenfor på gårdspladsen - og svang den lige i smasken på Ole.

 
BROEN

Nu var det sådan at far havde lavet en træbro omme bag ejendommen. Det var en ret smal bro, ca 70 – 80 cm. bred, som førte over på den anden side af en slugt, hvor møddingen var placeret. Broen blev derfor også brugt til at køre møg over med en trillebør, når vi havde muget ud ved dyrerne.
Broen var også en del af min skolevej og det var jeg jo helt fortrolig med, men det var Ole ikke. Nu, da modstanderens kampstyrke pludselig var øget med 100 % - mindst, valgte han at tage benene på nakken – vel nok også p.g.a. Grethe’s slående argumenter. Hans ben gik som trommestikker, da han satte kursen mod – broen, skarpt forfulgt af Grethe med gulvskrubben og min lille foxterrie Molly, som nu havde opdaget at der var fest i gaden og ivrigt tog del i forfølgelsen, med en rasende bjæffen.
Jeg kunne se at min kampstyrke havde total overtaget, så jeg valgte at danne bagtroppen og sikre tilbagetoget i tilfælde af uforudsete omstændigheder.

Ole bremsede lige et øjeblik, da han så broen, men efter at have kastet et hurtigt blik på fjendens elitetropper, der hastigt nærmede sig, valgte han at fortsætte over den smalle bro - i fuldt firspring.

MØDDINGEN

Den anden ende af broen var lidt speciel, den føltes ikke fast, som det første stykke af broen. Broen var bygget på pæle og de var åbenbart sunket lidt i den sydlige ende ved møddingen. I hvert fald kunne den her gynge voldsomt. Det forstod jeg at udnytte når møget skulle køres over på trillebør, så der kunne rigtig komme fart på og møgbøren blive slynget godt op på møddingen.     

Da Ole ramte den fjedrende del af broen, blev han pludselig så mærkelig lille, da broen fjedrede ned, men den fjedrede jo op igen med det samme, og det gjorde Ole også. Et øjeblik så det ud som om han hang i luften mens benene gik som trommehvirvler.